heather-mount-8c3zjKrkkBA-unsplash.jpg

Forløb for par

Synes I, det kan være svært at få parforholdet til at fungere midt i en stresset tilværelse med børn, arbejde og andre forpligtelser? I så fald er I ikke de eneste. Rigtig mange par kæmper med kommunikationsproblemer, manglende kvalitetstid og udfordringer knyttet til sex.

Et parterapeutisk forløb bliver indledt med en fællessamtale, to individuelle samtaler og en fællessamtale. Undervejs undersøger vi jeres styrker og bekymringer og afdækker jeres ønsker til terapien og jeres forhold.

Herfra har vi et godt udgangspunkt for at fortsætte det terapeutiske forløb og vurdere, hvad I særligt skal arbejde med for at få det bedre sammen.

Jeg arbejder ud fra forskellige evidensbaserede metoder, bl.a. emotionsfokuseret parterapi.

PREP

Det er også muligt at booke et længere forløb i et mere pædagogisk kursus-format, hvor jeg sammen med jer gennemgår og hjælper jer med at få greb om forskellige temaer, som er væsentlige i parforholdet.

Kursusformatet bygger på parkurset PREP, som står for Prevention and Relationship Enhancement Program eller lidt frit oversat: ’Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’. Kurset bygger på forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold.